Virksomheden

Jeg hedder Sysser Olsen og er indehaver af TalMester ApS – firmaet blev stiftet i 2000.

Jeg har lavet bogføring og regnskaber siden 1984. Min sidste fastansættelse, var som regnskabschef i over 10 år, i en it-virksomhed i Kokkedal. Der er i dag 3 ansatte i TalMester – alle har vi mange års erfaring, med alle bogholderiets facetter og revision.

Tingene holdes i øjenhøjde med en tæt kontakt med mine kunder, og jeg opbygger et gensidigt tillidsforhold, både til kunderne og deres revisorer. Derfor forventer jeg heller ikke at vi skal være mange flere ansatte, da det er vigtigt for mig, at beholde den tætte relation og være en attraktiv samarbejdspartner.

Om bilagene modtages i en plasticpose eller i ringbind, bliver de bogført og ender op i et færdigt regnskab. Om opgaverne løses hos kunden eller fra det lyse kontor i Annisse – afhænger af kundes ønske og behov.

Det gode netværk jeg har med mine kollegaer i branchen, sætter jeg stor pris på. Det er vigtigt altid at være ajour med den nyeste viden i mit fag.

Prisniveauet i dag er på kr. 400 – 500 kr. pr. time før moms – afhængigt af om opgaven er bogholderi eller opsætning/opstart af virksomhed.

Kontakt mig endelig – jeg kommer gerne forbi til en snak.